LISTEN UP – vi mangler DIG!

Vi søger en sælger til Esbjerg

Er du det uprøvede salgstalent, er det dig, vi mangler. Hos JFM Radio skal det være sjovt at gå på arbejde. Vi holder en uformel tone og byder på masser af godt humør. Du vil blive mødt med "mojn, goddaw og farvæller" af de 14 kollegaer, som er fordelt rundt i det meste af Jylland, Fyn og i København.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at udvikle og vedligeholde vores kundeportefølje sammen med vores anden radiosælger i Esbjerg. Vores kunder er alt fra den lille lokale frisør på hjørnet til den store landsdækkende virksomhed. Din arbejdsdag vil derfor være præget af en meget stor kontaktflade både internt og eksternt. Radioreklamer kan inspirere, udfordre og sætte tanker i gang! Det samme skal du kunne over for vores nye og eksisterende kunder.


Hvad sker der?

  • Salg af radioreklamer til små og mellemstore virksomheder
  • En grundig oplæring i produktmix
  • Selvstændigt at kunne finde og kontakte nye og eksisterende kunder (vi skal nok hjælpe dig)
  • Besvare mails og telefonopringninger fra kunder og kollegaer
  • Afholde møder ude hos kunderne i et udvalgt geografisk område


Om dig

Det afgørende, for at lykkes i denne stilling, er din personlighed og dit personlige drive. Viljen til at vinde skal være større end frygten for at fejle. Du arbejder selvstændigt, men forstår vigtigheden af at være en teamplayer. Du kan kommunikere med alle og formår at ligge nummer 1 på kollegaernes og kundernes hitliste, når det kommer til langvarige relationer.


Vi tilbyder

Et spændende job med mulighed for personlig udvikling. En stejl indlæringskurve i salgets ABC, og en masse udfordringer. En professionel organisation med plads til sociale arrangementer, koncerter m.m. Derudover vil du have et erfarent salgsteam i ryggen og en trofast kollegagruppe omkring dig.

Hos JFM Radio har vi 4 radiostationer som tilsammen udgør mere end 700.000 ugentlige lyttere. Radioen er i en fase hvor innovation, forandring og nytænkning er i fokus – har du en god ide er vi lutter øre!

Herudover tilbyder vi:

  • Pension og sundhedsordning
  • Et uformelt arbejdsmiljø
  • Stor indflydelse på egne ansvarsområder
  • Stort fokus på udvikling af den enkelte medarbejder og afdelingen generelt

Lyder det interessant og vil du vide mere?

Arbejdspladsen ligger i Esbjerg og herfra kører du ud til møder med både nye og eksisterende kunder. Derfor er kørekort og adgang til bil et krav. Vi tilbyder fast løn efter kvalifikationer. Derudover modtager du attraktiv pension, sundhedssikring, samt kørselsgodtgørelse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Lone Mortensen på LHA@jfm.dk.

Ansøgningsfrist mandag den 19/6 2023.

Samtaler bliver afholdt løbende. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.


Om JFM

JFM er et mediefælleskab, skabt af fusionen mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier, og opkøbet af Midtjyske Medier. Vi er Danmarks næststørste private mediekoncern og vi dækker hele landet.

Vi udgiver 15 dagblade med 605.000 læsere hver uge og 63 ugeaviser med ca. 903.000 læsere. Dertil kommer vores 4 lokalradioer med tæt på 797.000 ugentlige lyttere.

Vi når over 2,9 millioner kontakter hver uge, vi har en omsætning på ca. 2 mia. kr. årligt, og vi beskæftiger ca. 1.700 medarbejdere i hele landet.

Vi er en ambitiøs virksomhed, som arbejder målrettet på at være Danmarks bedste mediearbejdsplads. Vores kerneværdier er tillid, mod og ansvar – og vi gør vores bedste for altid at have værdierne med i vores hverdag og arbejdsopgaver.


Søg stillingen her

Kontakt JFM – Vi er klar til at hjælpe dig!

Du kan skrive til os 24 timer i døgnet, og vi vil bestræbe os på at besvare din henvendelse så hurtigt som muligt. Tak!

Din henvendelse er sendt – vi besvarer den hurtigst muligt.

Kontakt JFM – Vi er klar til at hjælpe dig!

Du kan skrive til os 24 timer i døgnet, og vi vil bestræbe os på at besvare din henvendelse så hurtigt som muligt. Tak!

Din henvendelse er sendt – vi besvarer den hurtigst muligt.

Kontakt JFM – Vi er klar til at hjælpe dig!

Du kan skrive til os 24 timer i døgnet, og vi vil bestræbe os på at besvare din henvendelse så hurtigt som muligt. Tak!

Din henvendelse er sendt – vi besvarer den hurtigst muligt.