Besked fra vinder af intimkoncert med Rasmus Walter:
En magisk og fin aften, med den skønneste musik og de lækreste delikate snacks og drinks.

Onsdag d.21 juni
Tusinde tusinde tak for den helt magiske og unikke oplevelse, som havekoncerten med Rasmus Walter var i onsdags.
Henrik og jeg er seriøst dybt taknemmelige, og helt vildt lykkelige over den gave I alle har givet os og vores gæster!
Det var den mest magiske og fine aften, med den skønneste musik og de lækreste delikate snacks og drinks.
Tak for at bringe eventyret ind i vores liv på den smukke måde ❤️
Jeg håber, at du vil bringe vores tak videre til alle de skønne mennesker, der var med til at gøre aftenen uforglemmelig –
fra VLR (ked af jeg ikke fik sagt farvel til Henrik Dalgaard )/ JFM, House Doctor, Nicolas Vahé, Thomas Cleve og ikke mindst Rasmus Walter.
Konceptet i radioen:
Gennem 3 ugers kampagne på VLR har 3 heldige lyttere haft mulighed for at vinde en intimkoncert med Rasmus Walter i deres egen have, hvor de måtte invitere op til 50 af deres nærmeste. House Doctor har stylet haven med møbler og Nicolas Vahé leverede goodiebags og bar på aftenen med lækre drikkevarer og snacks til hele selskabet. AJ Produkter har været hovedsponsor på koncerterne.