Fredag d.16 juni

Succesfuldt første Hackathon!

Onsdag og torsdag i denne uge blev det første Hackathon i JFM skudt i gang. Omkring 50 medarbejdere var sat i stævne for i to dage at ideudvikle nye forretningsmuligheder under det overordnede tema: Kunstig intelligens.

Dagene bød blandt andet på oplæg fra Keynote Speaker Jacob Knobel, som er bestyrelsesmedlem i STEP og har sit eget AI firma, samarbejde på tværs af afdelingen, idéudvikling, fællesskab og masser af gode timer deltagerne imellem.

Dette Hackathon var et internt arrangement for ansatte i koncernen, og teamet bag arrangementet havde bevidst sammensat et bredt deltagerfelt, så alle afdelinger var repræsenteret.

Alle deltagerne havde forud for arrangementet været igennem en proces, hvor de tidligere på året havde indsendt deres ideer, og herefter blev ideerne udvalgt af Hackathon-teamet og der blev sammensat grupper, som under Hackathon skulle arbejde videre med udvalgte ideer, og udarbejde en prototype på et produkt.

Formålet med dette Hackathon var at skabe et kreativt og innovativt miljø, som ville bidrage til nye forretningsmuligheder, faglig udvikling, styrke fællesskabsfølelsen og opnå ny viden på ny teknologi.

Der skulle findes et vinderhold for den bedste prototype og vinderne blev “game chAIengers” som bestod af George Parsehyan fra GulogGratis.dk udviklingsteam, Emilie Herskind fra BtC Kunderejser, Charlotte Møller fra Technology (PMO), Rúni Lava Olsen fra Technology (Udvikling) og Nikolai Peter Hjort fra BtC Digitale kanaler.

Vinderholdet vandt med idéen “Gamification”, som handler om at bruge lokalt indhold til at lave AI baserede spil til vores nyhedssider.

De to prototyper, der blev vist var Krydsord og et ordspil kaldet wordle også kendt fra NY times.

De havde tænkt ud af boksen og forholdt sig til vores strategi og de mål vi skal opnå derigennem.

Der er potentiale til både flere registrerede brugere, flere besøgende og nemmere salg af bannere i områder omkring gamifications. Desuden så man potentiale, i at kunne videreføre det til print, og sparer op mod 1 mio. kroner i omkostninger, som vi i dag bruger på spil til printaviser.

Derudover vandt holdet også på baggrund af deres fantastiske samarbejde og holdånd både på holdet og i deres engagement i andres fremskridt.

Rune Heidtmann, Robotredaktør og deltager

Q: Hvad var dine forventninger til dette første Hackathon?

A: Det er første gang, jeg selv er med til et Hackathon, så jeg vidste ikke, hvad vi ville kunne nå. Jeg havde dog en forventning om, at vi kunne lave en prototype, som fungerede, og at vi ville kunne sælge den ide, vi arbejdede på.

Q: Hvilken idé arbejdede I på i din gruppe?

A: Vores ide var at få en AI-robot til at læse vores nyheder op i en form for spotify-playliste format. Ideen var at lave en radioavis, som var skræddersyet til vores brugere, og det synes jeg, vi nåede i mål med.

Q: Var der enighed om, hvilken prototype I skulle arbejde på i din gruppe?

A: Vi havde heldigvis meget ens ideer og meget ens tilgange til, hvordan en løsning på vores problem kunne se ud, så det var nemt at blive enige om, hvordan det skulle være.

Q: Hvilke udfordringer var der i forbindelse med udviklingen af jeres prototype?

A: Vi måtte hurtigt indse, at der ikke var tid til at programmere en stor forkromet løsning, så det handlede mere om at have fokus på at tegne de brede streger op. Vi ville gerne have haft fingrene mere nede i materien, men til gengæld har vi lavet et godt omrids at vores projekt, og jeg synes vi kom rigtig langt.

Q: Hvad var den største overraskelse til dette Hackathon for dig?

A: Den største overraskelse var, at man virkelig kommer folk ved på en anden måde, end man er vant til. Vi kom væk fra de faste rammer, og jeg snakkede med nogle, jeg ikke plejer at snakke med, og det har været rigtig fedt. Derudover var det rigtig godt arrangeret. Vi er virkelig blevet vartet op med slik, mad og god kaffe!

Jesper Ravn Jørgensen, Full-stack Developer og deltager

Q: Hvad havde du glædet dig mest til ved at deltage i Hackathon?

A: Jeg havde glædet mig til at kunne sætte sig sammen med en masse mennesker og lave noget fedt og få en god tid ud af det. Jeg havde virkelig glædet mig til det sociale aspekt ved det her arrangement.

Q: Var der noget der overraskede dig?

A: Ved den her type arrangementer, overrasker det mig altid, hvor sjovt det er. Jeg gik lidt med tankerne op til, om det er tiden og kræfterne værd, men det har været det hele værd denne gang. Det har virkelig været skidesjovt!

Q: Hvad har du fået ud af det?

A: Jeg har lært nogle nye teknologier og jeg har lært en masse om teamwork, og det er virkelig kommet under huden på mig. Det er helt bestemt, noget jeg gerne vil være med til igen, og jeg håber at det næste gang kan blive mere end to dage.

Q: Hvad tror du, at du ville få ud af et Hackathon, der varede mere end to dage?

A: Det er problematisk at nå at lave en prototype på to dage, der ikke bare er “papmache”. For at få en prototype, der har den allerstørste værdi, så vil flere dage helt klart kunne bidrage til at få udviklet noget, der virkelig er fedt. I min gruppe fik vi dog lavet en prototype på et produkt, som jeg mener godt ville kunne udvikle sig til at blive et reelt produkt. Der er lidt vej endnu, men det er helt klart i den rigtige retning.

Q: Hvad har været det bedste ved dette Hackathon?

A: Det bedste har været det teamwork, jeg har oplevet. At vi satte os ned fem mennesker sammen og fandt ud af, hvad der skulle ske, og hvordan vi kunne opnå det mål, vi havde sat os for. Derudover var der en supergod Keynote Speaker, og det var virkelig fedt, at der kom en udefra og gav os ny og brugbar viden. Til sidst var det fedt at berøre nogle nye teknologier og arbejde med nye ting, som man ikke ville have tid til at sætte sig ind i i sin normale arbejdstid.

Birka Kjærgaard Jensen, Data Scientist i STEP og deltager

Q: Hvad var dine forventninger til dette første Hackathon?

A: Mine forventninger var at få nogle produktive dage, hvor vi kunne få mere indblik i hvordan vi kunne komme mere ud over stepperne med AI løsninger til JFM. Jeg synes, vi er nået meget langt på de her to dage, i forhold til hvad jeg havde regnet med.

Q: Hvordan arbejdede i, i din gruppe med udviklingen af jeres prototype?

A: Vi have fået en ide, vi skulle arbejde ud fra. Den overordnede ide var meget bred, så vi startede med sammen at kigge på hvilke muligheder, der var realistisk i forhold til at nå i mål med en prototype på et produkt. Vi prøvede at lave en helt overordnet forretningsplan, ville produktet være rentabelt, hvad ville det give til forretningen og hvordan ville det her produkt kunne skabe mere værdi for vores brugere.

Q: Hvad er dine tanker om det overordnede set-up for arrangementet?

A: Jeg synes, det har været et rigtig godt set-up. Der er virkelig blevet tænkt over, hvordan vi kunne udvikle vores ideer bedst, vi har fået alle dine ting, vi havde brug for stillet til rådighed, og der har været mulighed for at bede om adgang til diverse systemer og lignende. Det er helt tydeligt at der har været nogle, der har arbejdet hårdt for at have styr på alle tingene på forhånd, og det har været virkelig fedt at opleve.

Q: Hvad har overrasket dig mest?

A: Det har overrasket mig, hvor langt vi rent faktisk kunne nå på så kort!

Patrick Hassing, koncern udviklingschef og en del af teamet bag Hackathon

Q: Hvad var dine forventninger til dette første Hackathon?

A: Mine forventninger var, at vi kunne mødes på tværs af afdelinger og arbejde sammen om forskellige ideer, som kunne virke. Det vigtigste for os i udviklingsteamet var, at deltagere på tværs af organisationen mødtes og arbejdede sammen. Det var det vigtigste. Herefter kom selvfølgelig det at anskaffe sig ny viden om kunstig intelligens. Det var vigtigt for os at deltagerne gik hjem med en følelse af at havde fået ny viden.

Q: Er dine forventninger blevet indfriet og på hvilken måde?

A: Ja! Fra mit synspunkt blev mine forventninger i den grad indfriet og faktisk mere til. Fra det første sekund grupperne mødtes, begyndte snakken rundt om bordet, der blev lagt en plan for dagen og de begyndte hurtigt at arbejde godt sammen. Det er min helt klare overbevisning at alle grupperne lærte rigtig meget på de her to dage.

Q: Var der et højt ambitionsniveau fra start?

A: Min fornemmelse var at deltagernes ambitionsniveau blev højere og højere i løbet af dagene. Det gik op for folk at de virkelig ville få en intens oplevelse, og så gav de den fuld gas. Der blev ikke holdt mange pauser undervejs.

Q: Hvad har været den største overraskelse?

A: Den største overraskelse for mig, var hvor langt de enkelte grupper kom med deres prototyper. Flere af grupperne har formået at udvikle næsten færdige prototyper, som vil kunne implementeres i vores produkter, og det var ikke en del af forventningen, men det er der flere af grupperne der har nået. Det overraskede mig.

Lars Mathiesen, projektleder i JFM og en del af teamet bag Hackathon

Q: Hvad var dine forventninger til dette første Hackathon?

A: Mine forventninger var at deltagerne skulle opnå forståelse for hinandens evner og forståelse for hinandens arbejde. Jeg havde en forventning om at deltagerne ville blive nysgerrige på hvad der driver folk og hvad er det for opgaver vi hver især står overfor i vores arbejdsliv.

Q: Hvilke tanker gjorde i inden i sammensatte de forskellige grupper?

A: Vi vidste, at vi skulle have forskellige kompetencer i hver gruppe, så de kunne lykkes med at få et helstøbt projekt. Og så derefter skulle vi så finde ud af, hvem der skulle være sammen med hvem. Vi havde en tiltro til, at alle kunne godt med alle, og det skabte helt klart en stemning af tillid til os blandt deltagerne. Når vi stiller op med god tiltro, så er der gensidig tiltro til, at vi stoler på deltagerne, og det var fedt.

Q: Hvad var din største bekymring inden hackathon?

A: Min største bekymring var, at folk ville miste pusten. At det ville blive for konkurrencepræget og ikke blive set som en udveksling af ideer, tanker og holdninger. Jeg frygtede at det hurtigt ville blive en konkurrence, hvor der ville være et unødvendigt pres, som der er så rigeligt af i verden. Det var ikke tanken med det her, tanken var at man her skulle have lov til og mulighed for at slippe fantasien fri.

Q: Lykkedes i med det?

A: Ja, det synes jeg. Vi havde en key note speaker, Jacob Knobel, som er bestyrelsesmedlem i STEP og har sit eget AI firma, og han holdt et fantastisk oplæg, som satte rammen for, hvad man skulle arbejde med og hvordan man kunne gøre det. Han var der hele den første dag, og han gav grupperne sparring, hvilket gjorde at de kunne arbejde frit. Han afmonterede konkurrenceelementet, og det var virkelig fint. Vi lykkedes derudover med at have givet deltagerne en ramme og en retning at arbejde ud fra, men hvis de gik i en anden retning, så var det bare det de gik med, og det fungerede. Vi havde lagt frihed og ansvar ud til de enkelte grupper, og det tog folk virkelig godt imod og de turde gøre det.

Q: Bliver der en næste gang med Hackathon?

A: Ja, det er helt sikkert! Vi kunne mærke at folk var glade og gerne ville have mere. Vi lavede også sociale ting, vi bowlede og drak en øl, og så gik vi tilbage og arbejdede videre, for derefter at køre hjem sent på aftenen, da alle var helt skeløjede. Det har handlet meget om at skabe en stemning af at vi vil hinanden i denne her koncern.

Q: Hvad ville i gøre anderledes til næste gang?

A: Vi havde bedt nogle folk i koncernen, om at være mentorer for grupperne, hvilket fungerede godt, men næste gang skal vi være tydeligere i spyttet omkring hvad mentorernes præcise kompetencer er, og hvad de kan bruges til, så vi får muligt ud af det set-up. Derudover vil vi gerne starte det indledende forløb op tidligere end vi gjorde denne gang, så grupperne skulle mødes et godt stykke tid i forvejen, og lade forventningens glæde præge arrangementet tydeligere.

Brian Wested Laursen, CTO og en del af teamet bag Hackathon

Q: Hvad har været det fedeste ved at ideudvikle på dette Hackathon?

A: Det fedeste har været at finde ud af hvor stort et potentiale, der er rundt omkring i forretningen i forhold til forretningsudvikling. Da vi lagde denne her en opgave ud til deltagerne, så viste det sig at der er meget stor kreativitet rundt omkring i koncernen. Vi har oplevet, at når vi beder folk om at fokusere på noget, som de normalt ikke arbejde med, så kan folk mere end det vi både ser og tror.

Q: Hvad har været det bedste ved selve afviklingen af Hackathon?

A: Det bedste har været det samarbejde, vi har oplevet. Det er helt tydeligt, at folk gerne vil se hinanden lykkes, og alle bliver ligestillet her. Alle har bidraget til at det blev en fed oplevelse, og det er helt tydeligt at folk har knoklet.

Q: Hvad er fremtiden for denne her type af arrangementer?

A: Vores overordnede tanke er, at det her skal være en årlig tilbagevendende begivenhed. Men det er dyrt at trække 50 mennesker ud af deres almindelige arbejde i to dage, så derfor skal det også give noget til både medarbejdere og til virksomheden. Det vi kan se, at der sket ved dette Hackathon er der er blevet etableret samarbejder på tværs af forretningen, og det er i min optik noget, vi skal holde fast i, for det er noget af det, der er med til at skabe en ny og forbedret kultur i virksomheden.

Q: Tror du, at vi kommer til at se et konkret produkt komme ud af det her Hackathon?

A: Jeg synes, at de forslag, der er blevet præsenteret af grupperne, absolut har potentiale til at kunne blive produkter, vi rent faktisk udkommer med.

Del nyhedsartiklen på dine sociale medier

Nyheder fra JFM

Her kan du finde flere spændende nyheder fra koncernen.

Inden længe sker der noget gult i Danmark

Verdens største cykelløb skydes i gang i cykelbyen over dem alle. 176 verdensklasse ryttere starter årets Tour de France i København den 1. juli 2022.

Støjberg og Vanopslagh i nyt, hamrende blåt debatprogram

I nyt samarbejde mellem Radio4 og Avisen Danmark sætter to af landets mest markante borgerlige profiler de blå værdier helt på spidsen.

JFM opruster med mere live sport

Basketball, volleyball, fodbold, boksning – og nu speedway. Jysk Fynske Medier fortsætter med at bygge mere livesport ind i sine abonnementsprodukter med en aftale med Spring Media og den danske speedwayliga.

Fynsk trio vinder folkets journalistpris

Fyens Stiftstidende har sammen med Fyns Amts Avis og TV2 Fyn fået “Folkets Journalistpris”. Medierne får prisen for at invitere til valgfolkefester i alle ti kommuner på Fyn op til efterårets kommunalvalg.

Helsingør Dagblad får ny chefredaktør

Josephine Vedel, 37, sætter sig 1. september i chefredaktørstolen på Helsingør Dagblad og overtager efter Peter Hagmund-Hansen.

JFM opkøber dansk radio reklame

JFM overtog den 1. september Dansk Radio Reklame. Dansk Radio Reklame sælger nationale radiokampagner for en række lokale radiostationer.

Nu er vi JFM

Vi har den seneste tid været igennem en brandingproces, for vi synes ikke længere at vores navn, Jysk Fynske Medier, var fuldt dækkende for, hvem vi er.

JFM offentliggør publicistisk regnskab for 2022

JFM offentliggør sammen med årsrapporten sit publicistiske regnskab, der sætter tal og ord på den mission, koncernens medier er sat i verden for at løse.

Frie medier er demokratiets og sammenhængskraftens forudsætning. Det er det, vi er her for.

Kontakt JFM – Vi er klar til at hjælpe dig!

Du kan skrive til os 24 timer i døgnet, og vi vil bestræbe os på at besvare din henvendelse så hurtigt som muligt. Tak!

Din henvendelse er sendt – vi besvarer den hurtigst muligt.

Kontakt JFM – Vi er klar til at hjælpe dig!

Du kan skrive til os 24 timer i døgnet, og vi vil bestræbe os på at besvare din henvendelse så hurtigt som muligt. Tak!

Din henvendelse er sendt – vi besvarer den hurtigst muligt.

Kontakt JFM – Vi er klar til at hjælpe dig!

Du kan skrive til os 24 timer i døgnet, og vi vil bestræbe os på at besvare din henvendelse så hurtigt som muligt. Tak!

Din henvendelse er sendt – vi besvarer den hurtigst muligt.