Omlægning af distributionen for fem dagbladstitler
Vi har valgt at omlægge distributionen af vores dagblade i udkomstdagene mandag-fredag.
Onsdag d.9 august
Vi har valgt at omlægge distributionen af vores dagblade i udkomstdagene mandag-fredag, gældende for Viborg Stifts Folkeblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig samt Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Derfor er der indledt forhandlinger i henhold til lov om masseafskedigelser, da dette betyder væsentlige reduktioner i budkorpset. Disse forhandlinger forventes tilendebragt torsdag d. 13. juli hvorefter der er en endelig afklaring. Det betyder i givet fald, at vi fra d. 4. september går fra eftermiddagsdistribution til morgendistribution.
Bevæggrunden for ændringen af distributionen kommer efter, at JFM har overtaget DAO´s morgendistribution i områderne, og derfor fået en oplagt mulighed for at omlægge distributionen. Ændringen forventes at styrke dagbladenes position som områdets foretrukne dagblad, og dermed bidrage til fastholdelse af nuværende abonnenter og tiltrækning af nye, ligesom der vil være en betydelig besparelse for dagbladene, og dermed understøtte de berørte dagblades rentabilitet.
I tråd med størstedelen af landets andre aviser, kommer vores abonnenter på de nævnte dagblade altså nu også til, at modtage avisen fra morgenstunden og kan derved selv bestemme, hvornår på dagen, de ønsker at læse deres avis.