Lars Mathiesen, projektleder i JFM og en del af teamet bag Hackathon
Q: Hvad var dine forventninger til dette første Hackathon?
A: Mine forventninger var at deltagerne skulle opnå forståelse for hinandens evner og forståelse for hinandens arbejde. Jeg havde en forventning om at deltagerne ville blive nysgerrige på hvad der driver folk og hvad er det for opgaver vi hver især står overfor i vores arbejdsliv.
Q: Hvilke tanker gjorde i inden i sammensatte de forskellige grupper?
A: Vi vidste, at vi skulle have forskellige kompetencer i hver gruppe, så de kunne lykkes med at få et helstøbt projekt. Og så derefter skulle vi så finde ud af, hvem der skulle være sammen med hvem. Vi havde en tiltro til, at alle kunne godt med alle, og det skabte helt klart en stemning af tillid til os blandt deltagerne. Når vi stiller op med god tiltro, så er der gensidig tiltro til, at vi stoler på deltagerne, og det var fedt.
Q: Hvad var din største bekymring inden hackathon?
A: Min største bekymring var, at folk ville miste pusten. At det ville blive for konkurrencepræget og ikke blive set som en udveksling af ideer, tanker og holdninger. Jeg frygtede at det hurtigt ville blive en konkurrence, hvor der ville være et unødvendigt pres, som der er så rigeligt af i verden. Det var ikke tanken med det her, tanken var at man her skulle have lov til og mulighed for at slippe fantasien fri.
Q: Lykkedes i med det?
A: Ja, det synes jeg. Vi havde en key note speaker, Jacob Knobel, som er bestyrelsesmedlem i STEP og har sit eget AI firma, og han holdt et fantastisk oplæg, som satte rammen for, hvad man skulle arbejde med og hvordan man kunne gøre det. Han var der hele den første dag, og han gav grupperne sparring, hvilket gjorde at de kunne arbejde frit. Han afmonterede konkurrenceelementet, og det var virkelig fint. Vi lykkedes derudover med at have givet deltagerne en ramme og en retning at arbejde ud fra, men hvis de gik i en anden retning, så var det bare det de gik med, og det fungerede. Vi havde lagt frihed og ansvar ud til de enkelte grupper, og det tog folk virkelig godt imod og de turde gøre det.
Q: Bliver der en næste gang med Hackathon?
A: Ja, det er helt sikkert! Vi kunne mærke at folk var glade og gerne ville have mere. Vi lavede også sociale ting, vi bowlede og drak en øl, og så gik vi tilbage og arbejdede videre, for derefter at køre hjem sent på aftenen, da alle var helt skeløjede. Det har handlet meget om at skabe en stemning af at vi vil hinanden i denne her koncern.
Q: Hvad ville i gøre anderledes til næste gang?
A: Vi havde bedt nogle folk i koncernen, om at være mentorer for grupperne, hvilket fungerede godt, men næste gang skal vi være tydeligere i spyttet omkring hvad mentorernes præcise kompetencer er, og hvad de kan bruges til, så vi får muligt ud af det set-up. Derudover vil vi gerne starte det indledende forløb op tidligere end vi gjorde denne gang, så grupperne skulle mødes et godt stykke tid i forvejen, og lade forventningens glæde præge arrangementet tydeligere.